Her finder du en ordbog om høj begavelse med korte og klare forklaringer på centrale begreber om højtbegavede børn, 2E, skole, trivsel og udvikling. Siden er lavet til forældre, fagpersoner og andre, der vil forstå de ord og fagudtryk, der ofte bruges i forbindelse med høj begavelse.

Du kan bruge siden som både ordbog og ordliste: slå ord op, søg, filtrer og bliv klogere på begreber som asynkron udvikling, overexcitabilities, masking, arbejdshukommelse og giftedness. Hvert opslag har en kort forklaring, en uddybning og et afsnit om hvad begrebet betyder i praksis.

Start her

Hvis du er ny på området, er det ofte disse begreber der giver mest overblik først.

Find et begreb

Søg i ord, forklaringer og relaterede begreber. Du kan også filtrere på type.

Indlæser begreber…

2

2E-maskering

Diagnoser & tilstande

Når et barns høje begavelse skjuler dets vanskeligheder, eller omvendt. Den ene del kompenserer for den anden.

A

Acceleration

Støtte & strategier

Hurtigere faglig progression. Kan være enkeltfagsacceleration, klassehop eller tidlig skolestart. En af de mest forskningsstøttede strategier for højt begavede elever.

ADHD

Diagnoser & tilstande

Attention Deficit Hyperactivity Disorder — en neuroudviklingsforstyrrelse der påvirker opmærksomhed, impulsivitet og aktivitetsniveau.

Affektsmitte

Neuropsykologi

Fænomenet hvor andres følelser smitter. Børn med høj emotionel OE er særligt modtagelige.

Amygdala

Neuropsykologi

En mandelformet struktur dybt i hjernen der fungerer som kroppens alarm-system.

Arbejdshukommelse

Neuropsykologi

Hjernens "midlertidige notesbog" — evnen til at holde information i bevidstheden mens man bruger den.

Arousal

Neuropsykologi

Kroppens og hjernens aktiveringsniveau — fra dyb søvn til fuld panik.

Asynkron udvikling

HB-grundbegreber

Når et barns intellektuelle, emotionelle og fysiske udvikling ikke følges ad — altså er "ude af synk".

Asynkronitetsgabet

HB-grundbegreber

Den konkrete afstand mellem et barns intellektuelle og emotionelle alder. Kan være 5-8 år hos ekstremt begavede.

Autismespektrumforstyrrelse (ASF)

Diagnoser & tilstande

En neuroudviklingsforstyrrelse der påvirker social kommunikation, sensorisk bearbejdning og fleksibilitet i adfærd og tænkning.

Autistisk burnout · Neurodivergent burnout

Diagnoser & tilstande

Tilstand af total udmattelse efter langvarig maskering eller overbelastning. Adskiller sig fra almindelig stress ved at involvere tab af funktionsevne og øget sensorisk følsomhed.

B

Begavelsesprofil

HB-grundbegreber

Det samlede billede af et barns kognitive styrker og svagheder — ikke bare et enkelt IQ-tal.

C

Co-regulering

Støtte & strategier

Når en rolig voksen hjælper et barns nervesystem med at finde ro — ved at regulere sig selv først.

Columbus Group definition

Teorier & modeller

Den mest anvendte definition af høj begavelse internationalt — fokuserer på asynkron udvikling frem for kun IQ.

D

Dabrowski, Kazimierz

Teorier & modeller

Polsk psykiater og psykolog (1902-1980) der udviklede teorien om positiv desintegration og beskrev overexcitabilities.

Deficit-framing

Teorier & modeller

En måde at tale om børn på, der udelukkende fokuserer på hvad de ikke kan, hvad der er galt, eller hvad der mangler. Det modsatte af styrkebaseret tilgang.

Dobbeltbinding · Double bind

Neuropsykologi

En situation hvor alle valgmuligheder har negative konsekvenser. For 2E-unge: maskering koster energi og identitet, men afmaskering koster social accept og forudsigelighed.

Dobbeltdiagnose · Dual diagnosis

Diagnoser & tilstande

Når et barn har to eller flere samtidige tilstande, fx høj begavelse + ADHD.

Dobbeltexceptionel · Double-exceptionel

HB-grundbegreber

Dansk betegnelse for twice-exceptional (2E). Bruges i stigende grad af danske fagfolk og forældre om børn der er både højt begavede og har en eller flere funktionsnedsættelser.

E

Eksekutive funktioner (EF)

Neuropsykologi

Hjernens "styresystem" — de mentale færdigheder vi bruger til at planlægge, fokusere, starte og afslutte opgaver.

Eksistentiel angst

Diagnoser & tilstande

Dyb bekymring for store, eksistentielle spørgsmål — død, mening, verdens tilstand — ofte fra meget ung alder.

Eksistentiel depression

Diagnoser & tilstande

En form for depression der opstår af erkendelsen af eksistensens meningsløshed, uretfærdighed eller endelighed — ses hyppigere hos højtbegavede.

Energibudget · Kognitivt energibudget

Neuropsykologi

Metafor for hjernens begrænsede daglige kapacitet til bevidst indsats. Når budgettet er brugt op, kollapser systemet.

Enrichment · Faglig berigelse

Støtte & strategier

At give eleven adgang til dybere og bredere indhold inden for årgangens rammer. Komplementær til acceleration og ikke et alternativ.

F

Fejldiagnose · Misdiagnosis

Diagnoser & tilstande

Når træk ved høj begavelse forveksles med symptomer på ADHD, autisme, OCD eller angst, og barnet får en forkert diagnose.

Fejlsignal-budget

Neuropsykologi

Metafor for hjernens begrænsede kapacitet til at håndtere prediction errors. Når budgettet er brugt, kollapser systemet.

Fixed mindset

Teorier & modeller

Troen på at evner er medfødte og uforanderlige — "jeg er enten klog eller dum".

Flow

Teorier & modeller

En tilstand af fuldstændig fordybelse og engagement — "i zonen" — beskrevet af psykologen Mihaly Csikszentmihalyi.

Forældre-udbrændthed · Compassion fatigue

Støtte & strategier

Den fysiske og emotionelle udmattelse der følger af langvarigt at stå i et barn med intense behov.

Forældrebelastning

Støtte & strategier

Den akkumulerede fysiske og følelsesmæssige belastning ved at være forælder til et barn med særlige behov over tid.

Forældresamarbejde · Ligeværdig dialog

Støtte & strategier

Samarbejdet mellem forældre og fagfolk om barnets trivsel. Kræver at forældrens indsigt anerkendes.

Følelsesmæssig intensitet

HB-grundbegreber

Tendensen til at opleve følelser med ekstraordinær styrke og dybde — glæde, sorg, uretfærdighed, empati.

G

Gifted Children Danmark

Støtte & strategier

Dansk frivillig forening for forældre til højt begavede børn. Tilbyder rådgivning, netværk og faglige arrangementer.

Grounding

Støtte & strategier

Teknikker der bringer barnet tilbage til nuet og reducerer overvældelse ved at fokusere på sanseindtryk her-og-nu.

Growth mindset

Teorier & modeller

Troen på at evner og intelligens kan udvikles gennem indsats, strategi og udholdenhed.

H

Hyperfokus

HB-grundbegreber

En tilstand af ekstremt intens koncentration om et emne eller en aktivitet — til trods for al anden stimulering.

Høj begavelse (HB)

HB-grundbegreber

Usædvanligt høj kognitiv kapacitet — evnen til at lære hurtigt, se mønstre og forstå komplekse sammenhænge.

I

Identitetstab ved maskering

Neuropsykologi

Når langvarig maskering gør at personen mister kontakten med sit autentiske selv. En af de alvorligste langtidskonsekvenser af vedvarende camouflaging.

Interesseområde · Special interest

HB-grundbegreber

Et emne barnet fordyber sig intenst i. Drivkraften bag flow, læring og trivsel hos højt begavede børn.

IQ (Intelligenskvotient)

HB-grundbegreber

Et standardiseret mål for kognitiv kapacitet — men ikke det fulde billede af et barn.

K

Kompensation · Kognitiv kompensation

Neuropsykologi

Når høj begavelse bruges til at dække over vanskeligheder. En af grundene til at 2E-børn ofte opdages sent eller slet ikke.

L

Low arousal

Støtte & strategier

En pædagogisk tilgang der aktivt sænker det følelsesmæssige tryk i en situation for at give barnet mulighed for at tænke og samarbejde igen.

M

Maskering · Camouflaging

HB-grundbegreber

Bevidst eller ubevidst undertrykkelse af naturlig adfærd for at fremstå neurotypisk. En overlevelsesreaktion der sparer social friktion, men koster energi og identitet.

Mismatch

HB-grundbegreber

Uoverensstemmelsen mellem et barns behov og det miljø det befinder sig i — ofte roden til trivselsproblemer.

Mistrivsel

HB-grundbegreber

Når et barn ikke trives. Hos højt begavede børn er årsagen ofte understimulering, asynkroni eller mismatch.

N

Neurodivergens

Diagnoser & tilstande

Et paraplybegreb for hjerner der fungerer anderledes end den statistiske norm — herunder ADHD, autisme, ordblindhed og andre.

Neurotypisk

Neuropsykologi

En person hvis neurologiske udvikling og funktion følger det statistisk typiske mønster. Bruges som modsætning til neurodivergent.

O

Ordblindhed (Dysleksi)

Diagnoser & tilstande

En neurobiologisk læsevanskelighed der påvirker afkodning af skrift — uafhængig af intelligens.

Overexcitabilities (OE) / Overstimulerbarhed

Teorier & modeller

Kazimierz Dabrowskis begreb for fem områder af forhøjet følsomhed og intensitet, som ses hos mange højtbegavede.

P

Perfektionisme

HB-grundbegreber

En dybtliggende frygt for at fejle, ofte kombineret med troen på at ens værdi afhænger af ens præstationer.

PERMA-modellen

Teorier & modeller

Seligmans model for menneskelig trivsel baseret på fem elementer: positive følelser, engagement, relationer, mening og mestring.

Positiv desintegration

Teorier & modeller

Dabrowskis teori om at psykologiske kriser og indre uro kan drive personlig vækst til et højere niveau.

PPR-systemet

Støtte & strategier

Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning — kommunernes faglige støttesystem for børn med særlige behov i skolerne.

PPV · Pædagogisk-psykologisk vurdering

Støtte & strategier

Et formaliseret vurderingsdokument der belyser elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger. Bruges som grundlag når der skal tages stilling til specialpædagogisk støtte.

Prediction error · Forudsigelsesfejl

Neuropsykologi

Det signal hjernen genererer når virkeligheden ikke matcher forventningen. I en tryg kontekst fører det til læring. I en utryg kontekst fører det til alarm.

Predictive processing

Neuropsykologi

En neurologisk model der beskriver hjernen som en aktiv forudsigelsesmaskine — ikke en passiv modtager af information.

Priors · Forhåndsforventninger

Neuropsykologi

Hjernens forudgående forventninger baseret på erfaring. Grundlaget for predictive processing.

Prokrastinering

HB-grundbegreber

Udsættelse af opgaver — hos højtbegavede børn ofte drevet af perfektionisme eller angst, ikke dovenskab.

Præfrontal cortex

Neuropsykologi

Den forreste del af hjernen — sæde for rationel tænkning, planlægning, impulskontrol og emotionel regulering.

R

Reguleringsstrategier

Støtte & strategier

Samlebetegnelse for metoder der hjælper barnet og forælderen med at vende tilbage til vinduet for tolerance.

S

Screening for tegn på høj begavelse

Støtte & strategier

Et opmærksomhedsredskab fra skoleåret 2024/25. Skolen skal tilbyde elever i 1. klasse, som skolelederen formoder har høj begavelse, en screening i samråd med forældre og elev.

Selvmedfølelse

Støtte & strategier

Evnen til at behandle sig selv med den samme venlighed og forståelse man ville vise en god ven — særligt i svære situationer.

Selvregulering

Støtte & strategier

Evnen til at styre egne følelser, tanker og adfærd — særligt i udfordrende situationer.

Sensorisk forarbejdningsfølsomhed

Neuropsykologi

En medfødt egenskap ved nervesystemet der gør at man bearbejder sanseindtryk og sociale stimuli dybere og mere intenst end gennemsnittet.

Sensorisk overbelastning

Neuropsykologi

En tilstand hvor hjernen modtager flere sensoriske signaler end den kan bearbejde. Fører til nedlukning, meltdown eller flugt.

Skole-hjem-samtale · Skolesamarbejde

Støtte & strategier

Samarbejdet mellem forældre og skole om barnets trivsel og læring.

Skoletilknytning

Støtte & strategier

At eleven kan deltage i skolens sociale og faglige fællesskaber. Et juridisk begreb indført med fraværsaftalen fra januar 2026.

Skolevægring

Støtte & strategier

Når et barn har vedvarende eller akut modstand mod at gå i skole. Ofte et symptom på mismatch mellem barn og skolemiljø, ikke et motivationsproblem.

Sociale udfordringer / Socialt mismatch

HB-grundbegreber

Når et højtbegavet barn har svært ved at finde jævnaldrende det oplever som "rigtige" ligesindede.

Specialundervisning

Støtte & strategier

Formel støtte til elever med særlige undervisningsbehov, der ikke kan opfyldes inden for den almindelige undervisning. Udløses typisk efter en PPV.

Stilladsering · Scaffolding

Teorier & modeller

Midlertidig støtte der hjælper barnet med at klare en opgave, der lige akkurat ligger uden for dets selvstændige formåen. Fjernes gradvist når barnet kan selv.

Stimming · Selvstimulering

Diagnoser & tilstande

Repetitive bevægelser eller lyde der hjælper med sensorisk regulering. Ikke en dårlig vane men en aktiv reguleringsstrategi.

Stimulus-respons-modellen

Teorier & modeller

Den klassiske forståelse af hjernen som passiv modtager: et signal kommer ind, hjernen bearbejder det, og kroppen reagerer.

Styrkebaseret tilgang

Teorier & modeller

En pædagogisk og terapeutisk tilgang der tager udgangspunkt i barnets styrker og ressourcer i stedet for udelukkende at fokusere på vanskeligheder.

Støtteplan ved bekymrende fravær

Støtte & strategier

En handleplan skolen skal udarbejde ved 15 dages samlet fravær og udfordringer med skoletilknytning. Planen skal beskrive konkrete indsatser, ansvar og opfølgning.

System 1 og System 2 · Kahnemans to systemer

Neuropsykologi

Daniel Kahnemans model for to tænkemåder: System 1 er hurtigt, intuitivt og energibesparende. System 2 er langsomt, bevidst og energikrævende.

Særinteresser · Special interests

HB-grundbegreber

Intense, vedvarende interesseområder der karakteriserer mange højt begavede og autistiske børn. En drivkraft for dybdelæring og flow.

T

TEACCH

Støtte & strategier

Strukturbaseret pædagogisk tilgang til autisme. Bygger på visuelle skemaer, forudsigelighed og tilpasning af omgivelserne.

Twice-Exceptional (2E)

HB-grundbegreber

Når høj begavelse eksisterer samtidig med en eller flere funktionsnedsættelser eller udfordringer — fx ADHD, autisme eller ordblindhed.

U

Underpræstation

HB-grundbegreber

Når et barn præsterer markant under sit faktiske potentiale — ofte på grund af kedsomhed, angst, perfektionisme eller mistrivsel.

Understimulering

HB-grundbegreber

Når barnets kognitive behov ikke mødes af læringsmiljøet. Den mest udbredte, men oftest oversete, årsag til mistrivsel hos højt begavede børn.

Undervisningsdifferentiering

Støtte & strategier

Tilpasning af undervisningen til den enkelte elevs forudsætninger. Ikke bare mere af det samme, men forskel i indhold, kompleksitet, tempo og deltagelsesformer.

V

Vinduet for tolerance

Neuropsykologi

Det arousal-interval, inden for hvilket et barn kan tænke, lære og samarbejde — hverken for aktiveret eller for passivt.

W

WISC-V

Støtte & strategier

Wechsler Intelligence Scale for Children (5. udgave) — den mest udbredte standardiserede intelligenstest til børn i Danmark.

Z

ZPD · Zonen for nærmeste udvikling

Teorier & modeller

Vygotskys begreb for området mellem hvad barnet kan selv, og hvad det kan med støtte fra en voksen eller mere kompetent peer. Her sker læring.