Lytoft Metoden

Kortet over barnet

Forstå barnet, før I vælger, hvad I gør. For forældre, skole og PPR.

Hvorfor metoden findesGå direkte til de fem trin

Introduktionen til metoden er foldet sammen, fordi du har set den før.

Vis introduktionen

Baggrunden

Når indsatserne ikke virker, er det ofte, fordi et trin er sprunget over

Oplever I, at det, der bliver sat i gang for jeres barn, ikke virker? Så er I ikke alene.

Anders Lytoft FyrstMaster i trivsels- og ressourcepsykologi og cand.scient.adm. (kandidat i offentlig forvaltning). Forælder til et 2E-barn og har selv været igennem processen.

Sådan opstod idéen og metoden

I mit masterprojekt analyserede jeg et forløb, hvor et barn i mistrivsel gennem to et halvt år fik den ene indsats efter den anden. De voksne omkring barnet fik mere viden om vanskelighederne. Men barnet kom ikke tættere på skolen, og det, der lå under, var ikke med: hvad der motiverede barnet, og hvad begavelsen betød.

Jeg interviewede også forældre til 2E-børn, der havde været igennem forløb om mistrivsel eller skolefravær. I flere af forløbene gik det på samme måde. En bekymring eller en observation blev med det samme til en løsning, der kunne række fra ingen indsats til et skoleskift. Ingen undersøgte først, hvad problemet egentlig var. Og når løsningen ikke virkede, kom der bare en ny.

Derfor udviklede jeg i specialet en metode, der samler alle omkring barnet om én fælles forståelse og ud fra den finder løsninger, der kan bruges i hverdagen og holde over tid.

Typisk fremgangsmåde

Bekymring
sprunget over
Løsning

Virker det ikke, kommer der en ny løsning. Mere af det samme.

Metodens fremgangsmåde

Bekymring
Forstå
Løsning

Faldgruberne

Det, metoden skal løse

Der kan være mange grunde til, at indsatser ikke virker. De fire nedenfor er udvalgt ud fra min undersøgelse, hvor jeg interviewede forældre til 2E-børn og analyserede forløbet i specialet. Det er de faldgruber, der gik igen.

ProblemetDer springes fra bekymring til løsning

MetodenTre trin til at forstå, før I vælger, hvad I gør.

ProblemetHver part ser sin del af barnet

MetodenAlle skriver på det samme kort: forældre, skole, PPR og barnet selv.

ProblemetBegavelsen er sjældent med i billedet

MetodenEt spørgsmål om begavelse i hvert trin, så den er med fra start.

ProblemetVirker noget ikke, prøver man bare noget nyt

MetodenÉt lille forsøg ad gangen, med en fast dato for, hvornår I ser efter.

Sådan ser faldgruberne ud i praksis: Det gode møde, der ikke førte til noget · Når skolen svarer med mere struktur · Planen, der virkede i fire dage

Da forløbet i stedet tog udgangspunkt i at forstå barnet, skete der noget. Tre måneder med den nye tilgang flyttede mere end de to et halvt år før.

2½ år med enkeltstående indsatser uden nævneværdig effekt

30 måneder

3 mdr. med en samlet forståelse af barnet flyttede mere end de 2½ år før

3 måneder, på samme skala

Det er ét forløb, og det er forældrenes egen vurdering. Det beviser ikke, at metoden virker for alle. Men det var grund nok til at bygge videre.

Modellen fra projektet virkede, men den krævede en fagperson til at styre den. Lytoft Metoden er den samme tænkning gjort så enkel, at I kan bruge den selv, sammen med skolen.

Forståelse før løsning.

Overblik

Fem trin og ét kort

Lytoft Metoden er fremgangsmåden: fem trin, hvor de tre første handler om at forstå og de to sidste om at gøre noget. Redskabet hedder Kortet over barnet. Det er skemaerne og det fælles kort, som alle skriver på undervejs: forældre, skole, PPR og barnet selv. I kan bruge det på papir eller udfylde det på skærmen.

  1. 1

    Stop op

    Saml bekymringerne, og afgør, om I skal undersøge det sammen.

    Bekymringsrunden
  2. 2

    Se barnet

    Styrker først, og barnet har ordet.

    Barnet på én side
  3. 3

    Se rundt om barnet

    Hvad giver og tager energi, og hvad sker der mellem felterne?

    Kort over barnet
  4. 4

    Find mønsteret

    Fra mange lapper til højst tre problemer.

    Problemkortet
  5. 5

    Aftal, prøv og følg op

    Ét lille forsøg og en fast dato for opfølgning.

    Aftalearket
Virker forsøget ikke, går I tilbage til trin 4

Inspirationen

Begynd med at forstå, og prøv så i det små

Tankegangen bag trinene kommer fra Hilary Cottam. Hun er britisk samfundsinnovatør og har i bogen Radikal hjælp vist, at hjælp bliver bedre, når den bygges sammen med de mennesker, den handler om. I stedet for at vælge en færdig løsning begynder man med at forstå. Så prøver man noget i det små, ser efter, om det virker, og justerer.

Det er derfor, trin 5 er et lille forsøg og ikke en stor plan. Og det er derfor, I går tilbage til trin 4, hvis forsøget ikke virker. Cottams arbejde bruges endnu kun lidt i Danmark, men bogen findes på dansk.

Cottam, H. (2018). Radikal hjælp. Hvordan vi genopbygger indbyrdes relationer og revolutionerer velfærdsstaten. Forlaget Mindspace.

Vi begynder i tågen.Hilary Cottam, Radikal hjælp

Hvert trin passer til ét møde, I holder alligevel.

Grundlaget

Bygget på det, skolen og PPR kender

Metoden er ikke opfundet fra bunden. Formen er lånt fra redskaber, som PPR, skoler og kommuner bruger i dag. Det betyder, at skolen og PPR kan genkende det, I tager med til mødet.

  • HelhedenICS, Bronfenbrenner, LP-modellen
  • Barnets stemmeSigns of Safety, De tre huse
  • BegavelsenSilverman, masterprojektet 2024
  • SkrivereglerneRoss Greene, uløste problemer

Lytoft Metoden

Fem trin og ét fælles kort for forældre, skole og PPR. Bygger på modellen fra masterprojektet, 2024.

Se alle kilder og litteraturen

Det nye er ikke delene.
Det nye er, at I bruger dem sammen.

Kom i gang

Sådan kommer I i gang

Ikke en testIkke en diagnoseErstatter ikke PPR

Metoden kan gøre et møde med PPR mere præcist, og den kræver ikke en fagperson for at komme i gang.

FForældre

Begynd med trin 1 og 2 derhjemme. Så har I jeres egen viden skrevet ned, før I går til skolen, og skal ikke huske alt på mødet.

Til trin 1

SSkolen

Brug trinene som dagsorden for de møder, I holder alligevel. Hvert trin passer til ét møde og har sit eget skema.

Se de fem trin

PPPR

Trin 2 til 4 kan følge med en indstilling, og trin 5 kan være grundlaget for en støtteplan.

Sådan passer det til PPR

Vælg form

Udfyld det på skærmenÉt trin ad gangen, med Ottos svar som hjælp. Gemmes på jeres egen enhed og kan deles krypteret med skolen. Hent hele hæftet som PDFGuiden, eksemplerne og de syv tomme skemaer samlet i ét dokument, der kan sendes og printes. Print skemaerneFem skemaer og to bilag til at skrive i hånden på møderne.

Det fælles kort

Alle skriver på det samme kort

I trin 1 til 3 samler I lapper: korte iagttagelser om barnet og om det, der sker omkring det. Lapperne ender på ét kort, som alle kan se. Hver lap har et bogstav, så man altid kan se, hvem der skrev den. Det er ikke for at holde regnskab, men fordi uenighed skal være synlig i stedet for at forsvinde.

FForælderSSkoleBBarnetPPPR eller andre

Farverne er kun en hjælp. Det er bogstavet, der bærer betydningen, så kortet også kan læses i sort-hvid og af dem, der ikke skelner farver.

Fem spilleregler

  1. Forståelse før løsningTrin 1 til 4 indeholder ingen løsninger. Kommer der en, skrives den på en lap for sig og gemmes til trin 5.
  2. Barnets stemme i hvert trinBarnet er ikke med til alle møder, men bliver spurgt i hvert trin, og dets ord står ordret.
  3. Begavelsen er med fra startHvert trin har et spørgsmål om begavelse. Det gælder alle børn, men det er afgørende for dem, hvor begavelsen er overset.
  4. Beskriv, forklar ikkeSkriv det, man kunne se og høre. Forklaringerne kommer i trin 4, og de skal kunne tåle at blive rettet.
  5. Alle input tæller lige megetForældrenes iagttagelser hjemme er lige så gyldige som skolens. De handler bare om et andet sted.

Mød Otto Opdigtet

Otto er 10 år og går i 4. klasse. Alle omkring ham er enige om, at han er hurtig. Han fanger nye ting, før læreren er færdig med at forklare, og han kan fortælle i en halv time om, hvordan en raket kommer i kredsløb.

Men når noget skal skrives i hånden, eller når en besked har flere led, falder han af. Til og med 3. klasse gik det nogenlunde. I 4. klasse kom der flere lærere, mere skriftligt arbejde og mere, han selv skal holde styr på. Så knækkede det.

PPR testede ham i 2. klasse, fordi han var urolig. Skolen har siden nævnt ADHD. Forældrene er i tvivl, og kortet tager ikke stilling til det. Det viser, hvad man kan gøre uanset svaret.

Otto følger med gennem alle fem trin, så I kan se, hvordan skemaerne ser ud, når de er udfyldt. Han er sat sammen af træk, der går igen i mange forløb, og ligner ikke et bestemt barn.

Trin 1 af 5

Stop op

Bliv enige om, at der er et problem, hvad I hver især ser, og om det kræver, at I undersøger det sammen.

Hvem
Forældre og klasselærer eller kontaktpædagog. Barnet er ikke med på mødet, men bliver spurgt hjemme på forhånd.
Tid
30 minutter
Forudsætning
Ingen. Hver har tænkt over de tre første spørgsmål.
Skema
Bekymringsrunden

Hvorfor dette trin

Mange forløb går skævt allerede her, fordi hver part ser sin del og tror, det er hele billedet. Skolen ser et barn, der klarer sig. Forældrene ser et barn, der falder sammen derhjemme. Begge dele kan være sandt på samme tid.

Trin 1 samler bekymringerne, før nogen begynder at forklare dem. Og det afgør, om I står med et problem, der kan løses med ét kendt greb, eller med et problem, I må forstå, før I kan gøre noget ved det.

Spørgsmålene

  1. Hvad er I bekymrede for, og hvor ser I det?
  2. Hvad går godt, også selvom det er småt?
  3. Hvad er prøvet, hvor længe, og hvad skete der?
  4. Hvor bekymrede er I på en skala fra 0 til 10?

Sådan gør I

  1. Hver skriver sin bekymring for sig, før I taler sammen. Så farver den første ikke de næste.
  2. Læs dem højt uden at kommentere, og skriv dem på skemaet med navn på.
  3. Gør det samme med det, der går godt, og det, der er prøvet.
  4. Sæt hver sit tal på skalaen. Forskellen mellem tallene er ikke et problem. Den er information.
  5. Afgør sammen, om problemet er tamt eller vildt (se boksen). Aftal højst én midlertidig ting, så hverdagen kan hænge sammen, mens I undersøger.

Tamt eller vildt?

Skellet kommer fra specialet og fra forskningen i såkaldt vilde problemer. Det afgør, om I skal videre til trin 2.

TamtI kender årsagen, det viser sig ét sted, og et kendt greb har virket før. Løs det, og stop her.
VildtI er uenige om årsagen, det ser forskelligt ud hjemme og i skolen, eller det, I har prøvet, har ikke flyttet noget. Gå videre til trin 2.

Sådan skriver I

Skriv, hvad I ser, ikke hvad I tror

Otto er doven.

Otto sidder ti minutter uden at gå i gang, når opgaven skal skrives.

Sæt tid og sted på

Han har det svært i skolen.

I dansk afleverer han kun første del af de skriftlige opgaver.

Det, der er prøvet, skal have en varighed

Vi har prøvet ekstraopgaver.

I tre uger fik han ekstraopgaver i matematik. Han lavede dem ikke.

Husk i hvert trin

Barnets stemme

Barnet sidder ikke med til mødet, men dets stemme skal være der. Spørg hjemme på et roligt tidspunkt, ikke lige efter skole.

Hvor godt er skolen lige nu, fra 0 til 10? og Hvad skulle der til, for at det blev ét tal højere?

Skriv svaret ordret, også hvis det lyder mærkeligt.

Begavelseslinsen

Spørg allerede her, om begavelsen er kendt og set. Et barn, der keder sig, kan ligne et barn, der ikke kan. Et barn, der kompenserer, kan ligne et barn, der ikke har brug for noget.

Skriv ned, hvad I ved: er der en test, en vurdering fra skolen, eller er det en fornemmelse? Alle tre er gyldige. De skal bare stå som det, de er.

Typiske faldgruber

  • I begynder at forklare: »det er nok fordi …«. Skriv forklaringen på en lap for sig, og gem den til trin 4.
  • Én bekymring bliver den officielle. Alle bekymringer står på skemaet med navn.
  • Mødet slutter med en plan i stedet for en undersøgelse. Én midlertidig aftale er nok.

Når I er færdige, har I

  • Alle bekymringer står med navn.
  • Der er tre tal på skalaen og barnets eget tal.
  • I har valgt mellem tamt og vildt, aftalt højst én midlertidig ting og sat dato for næste møde.
Eksempel: Ottos bekymringsrunde Opdigtet Se hvordan skemaet ser ud, når det er udfyldt

Uge 40. Mor, far, klasselærer Mette og matematiklærer Jonas. Otto blev spurgt søndag aften.

Hvem er med

Mor, far, Mette (klasselærer og dansk) og Jonas (matematik)

Det, vi er bekymrede for

FOtto har haft ondt i maven søndag aften fire uger i træk. Han siger, at han er dum til skole.FDen første time efter skole eksploderer han over småting. Bagefter er han sig selv igen.SI dansk afleverer han kun første del af de skriftlige opgaver. Han sidder længe uden at gå i gang.STre gange i september havde han ikke lavet det, der stod på Aula.

Det, der går godt

SI matematik ser han hurtigt mønstre og forklarer gerne, hvordan han tænker.FHan kan fortælle i en halv time om, hvordan en raket kommer i kredsløb.SHan har en god ven i klassen, Malik.

Det, der er prøvet

HvadHvor længeHvad skete der
Ekstraopgaver i matematik3 ugerHan lavede dem ikke. Det var flere af de samme.
Lektiehjælp hjemme hver aftenHele septemberKonflikt de fleste aftener. Både Otto og mor er udkørte.
»Tag dig sammen«-samtalerSiden augustIngen forskel. Han siger, at han prøver.

Hvor bekymrede er vi?

Forældre
012345678910
Skole
012345678910
Otto
012345678910
0: Det er så slemt, at der skal ske noget nu10: Det går godt nok

Otto: »Tre. Det er svært at skrive, og de tror, jeg ikke gider.« Ét tal højere? »Hvis jeg ikke skulle skrive så meget i hånden.«

Hvad ved vi om begavelsen?

TestetVurderet af skolenEn fornemmelseIkke talt om

PPR testede ham i 2. klasse. Samlet IQ 119, men med stor forskel mellem delene. Alle er enige om, at han er hurtig. Ingen ved helt, hvor han ligger, og rapporten er ikke brugt siden.

Tamt eller vildt

TamtVildt

Skolen tænker ADHD. Vi tænker skrivning og kedsomhed. Det, vi har prøvet, har ikke flyttet noget.

Midlertidig aftale og næste møde

Lektiehjælpen hjemme holder pause, indtil vi har været igennem trin 4. Mette skriver, hvis noget er vigtigt. Trin 2 og 3 i uge 41. Trin 4 i uge 43. Mette samler kortet.

Læs mere på sitet: Sådan taler du med skolen om dit barns behov · Højtbegavet barn der mistrives

Videre til trin 2: Se barnet
Trin 2 af 5

Se barnet

Et billede af barnet, der begynder med styrker, og hvor barnet selv har ordet.

Hvem
Forældre og en fagperson, der kender barnet, udfylder hver sit skema. Barnet svarer på sine egne spørgsmål sammen med en voksen, det er tryg ved.
Tid
20 minutter hver, og 15 minutter med barnet
Forudsætning
Trin 1
Skema
Barnet på én side

Hvorfor dette trin

Når et barn er i mistrivsel, bliver beskrivelserne hurtigt til en liste over det, det ikke kan. I specialets case beskrev en grundig udredning drengens vanskeligheder med at styre sig selv og klare hverdagen, men hverken hans begavelse eller hans interesse for madlavning, kunst og historie. Det var netop interesserne, der blev udgangspunktet, da noget begyndte at virke.

Trin 2 vender rækkefølgen om. Først det, barnet er god til og optaget af. Så de steder, hvor en styrke også giver en udfordring. Så de tre behov, alle børn har. Og hele vejen barnets egne ord.

Spørgsmålene

  1. Hvad er barnet god til, og hvad er det optaget af?
  2. Hvor er styrken også udfordringen?
  3. Hvornår kan barnet selv, bestemme selv og høre til?
  4. Hvad siger barnet selv?

Sådan gør I

  1. Udfyld skemaet hver for sig, hjemme og i skolen. I ser forskellige sider af barnet, og det er pointen.
  2. Begynd øverst med det, barnet er god til og optaget af. Skriv mindst tre ting, før I går videre.
  3. Find to eller tre steder, hvor en styrke også giver en udfordring. Brug paradokslisten, hvis I går i stå.
  4. Skriv, hvor de tre behov bliver mødt, og hvor de ikke gør.
  5. Tal med barnet om de tre huse, og skriv barnets ord, ikke jeres oversættelse.

De tre behov

Alle børn har brug for tre ting for at trives og have lyst til at lære. Det er selvbestemmelsesteorien, som specialet bygger på, sagt enkelt:

At kunne selv

at mærke, at man mestrer noget, og at få noget, der er svært nok

At bestemme selv

at have indflydelse på, hvad der skal ske, og hvordan

At høre til

at have nogen, der forstår en, og nogen at dele noget med

Sådan skriver I

Styrker skal være konkrete

Han er klog.

Han kan forklare, hvordan en raket kommer i kredsløb.

Skriv styrke og udfordring i samme linje

Han er langsom til at skrive.

Han tænker hurtigere, end han kan skrive, så han skriver kun det halve.

Barnets ord står i anførselstegn

Otto synes, det er svært at skrive.

»Når jeg skal skrive, forsvinder det, jeg vidste.«

Husk i hvert trin

Barnets stemme

Brug de tre huse: Hvad er godt ved skolen? Hvad er svært, eller hvad bekymrer dig? Hvis alt var, som du ville have det, hvordan ville det så være?

Mindre børn kan tegne husene. Ældre børn kan skrive selv. Spørg til sidst: Hvordan føles det at være dig det meste af tiden?

Spørg barnet, hvem der må se det. Et nej skal respekteres, og det er også information.

Begavelseslinsen

Her er begavelseslinsen tydeligst. Se efter asynkron udvikling: tænkningen er foran alderen, mens noget andet, som skrift, følelser, det sociale eller motorikken, følger alderen eller halter efter.

Et barn med både høj begavelse og en vanskelighed kan kompensere så godt, at begge dele forsvinder i gennemsnittet. Paradokslisten er ikke en test, men en måde at få øje på det.

Typiske faldgruber

  • Styrkefeltet bliver kort og vagt, og udfordringsfeltet langt og præcist.
  • De voksne skriver barnets svar om til voksensprog.
  • Hjem og skole laver ét fælles skema og mister forskellen mellem dem.

Når I er færdige, har I

  • To skemaer, ét fra hjemmet og ét fra skolen.
  • Barnets tre huse med barnets egne ord.
  • To eller tre paradokser, som I er enige om at tage med videre.
Eksempel: Otto på én side Opdigtet Se hvordan skemaet ser ud, når det er udfyldt

Lapper fra hjemmet og fra skolen, og Ottos tre huse, som han lavede sammen med far.

God til

SForstår nye begreber hurtigt, når de bliver forklaret mundtligt.SSer mønstre i matematik og finder sine egne måder at regne på.FBygger store maskiner i Minecraft og kan forklare, hvordan de virker.

Optaget af

FRummet, raketter og hvordan ting virker.FMinecraft, helst sammen med Malik.SAt tingene er retfærdige, og at regler bliver holdt.

Når styrken også er udfordringen

StyrkenUdfordringen
Forstår hurtigt og i helhederSpringer mellemregningerne over og får at vide, at han skal vise, hvordan han tænker.
Stort ordforråd og mange tankerHånden kan ikke følge med. Han skriver det halve eller giver op.
Kan fordybe sig en time i det, der interesserer hamHar svært ved at stoppe og skifte, når klokken ringer.

De tre behov

Bliver mødtBliver ikke mødt
Kunne selvMundtlige opgaver. Udfordringsopgaverne hos Jonas.Skriftlige opgaver med mange trin. Tyve af de samme regnestykker.
Bestemme selvNår han selv må vælge emne til et projekt.Når planen skifter, uden at han har hørt det.
Høre tilMed Malik. På klubbens Minecraft-hold.I gruppearbejde, hvor han ikke bliver hørt og selv bliver sur.

Ottos tre huse

Det gode hus

»Når Jonas giver mig den svære opgave.«

»Frikvarteret med Malik.«

Bekymringshuset

»Når jeg skal skrive, forsvinder det, jeg vidste.«

»At de tror, jeg ikke gider.«

Drømmehuset

»At jeg må sige svaret eller skrive på computer. Og at vi lærer om rummet.«

Hvordan føles det at være dig? »Som om mit hoved kører hurtigere end resten af mig.«

Otto har sagt ja til, at skolen og PPR må se det.

Læs mere på sitet: Forberedelse til PPR-møde · Screening for tegn på høj begavelse i 1. klasse · Når kommunen kommer med

Videre til trin 3: Se rundt om barnet
Trin 3 af 5

Se rundt om barnet

Se, hvad der giver og tager energi i hver del af barnets liv, og hvad der sker i overgangene mellem dem.

Hvem
Forældre og skole sammen. PPR, hvis de er med.
Tid
45 minutter. Plus en til to ugers observationer, hvis I mangler viden om et felt.
Forudsætning
Trin 1 og 2
Skema
Kort over barnet

Hvorfor dette trin

Et barn er ikke det samme alle steder. Psykologen Urie Bronfenbrenner beskrev barnets liv som flere miljøer, der ligger i og omkring hinanden, og pointen var, at meget af det, der betyder noget, sker mellem dem: i overgangen fra hjem til skole, eller i det, forældre og lærer ved og ikke ved om hinanden.

Det er her, en enkel forklaring som »han laver ikke sine opgaver« bliver til et mønster: »han går ikke i gang, når instruksen kun bliver sagt, og svaret skal skrives i hånden«. Mønstre kan man gøre noget ved. Forklaringer kan man kun være enige eller uenige om.

Spørgsmålene

  1. Hvad giver energi, og hvad tager energi, i hver del af barnets liv?
  2. Hvor er barnet anderledes end andre steder?
  3. Hvad sker der i overgangene, og hvem ved hvad?
  4. Hvem er omkring barnet, og hvem gør noget?

Sådan gør I

  1. Tegn kortet: barnet i midten og fire felter rundt om. Hjemmet, skolen, fritid og venner, og egentid.
  2. Skriv lapper i hvert felt. Hvad giver energi, og hvad tager energi?
  3. Skriv overgangene for sig: det, der sker, når barnet skifter fra ét felt til et andet, og det, der ikke bliver sagt videre.
  4. Sæt bogstav på hver lap, så I kan se, hvem der har skrevet den.
  5. Mangler I viden om et felt, så brug observationsarket i en til to uger, før I går videre.
  6. Skriv til sidst nøglepersonerne: hvem er i teamet, hvem skal vide besked, og hvem kan hjælpe udefra?

Sådan skriver I

Skriv lappen som en situation

Skolen er hård.

Skriftlig opgave i tre dele, hvor instruksen kun bliver sagt.

Overgange er deres egne lapper

Eftermiddagene er svære.

Den første time efter skole, før han har været alene.

Én lap, én ting

Larm, skift og mange lærere.

Tre lapper.

Husk i hvert trin

Barnets stemme

Lad barnet sætte sine egne lapper. Mindre børn kan tegne en sol ved det, der er godt, og en sky ved det, der er svært. Symboler virker bedre end farver for mange børn, og også for voksne, der ikke skelner farver.

Spørg: Hvem er de vigtigste voksne for dig? og Hvem ville du fortælle det til, hvis noget var svært?

Begavelseslinsen

Spørg i hvert felt: er der nogen her, der er jævnbyrdige med barnet? Jævnaldrende og jævnbyrdige er ikke det samme.

Mange højt begavede børn trives i ét felt, fordi de dér møder nogen, der tænker som dem: en voksen, et ældre barn eller en interesse. Det er en ressource, der kan flyttes.

Typiske faldgruber

  • Kortet kommer kun til at handle om skolen.
  • Overgangene bliver glemt, fordi de ikke hører til nogen.
  • Lapperne bliver til tolkninger. Hver lap skal kunne ses af én, der stod ved siden af.

Når I er færdige, har I

  • Et kort med lapper fra både hjem og skole i alle fire felter, mindst to overgange, barnets egne lapper og en liste over nøglepersoner.
Eksempel: Ottos kort over barnet Opdigtet Se hvordan skemaet ser ud, når det er udfyldt

Kortet, som det så ud efter mødet i uge 41. Bogstavet viser, hvem der skrev lappen.

FForælderSSkoleBBarnetPPPR eller andre

Hjemmet

GiverFMinecraft med far om søndagen. De bygger sammen.FHøjtlæsning om aftenen. Han vælger bøger om rummet.
TagerFLektiehjælp, der ender i konflikt.FSøndag aften, når tasken skal pakkes.
Otto
10 år

Skolen

GiverSMatematik hos Jonas med udfordringsopgaver.SMundtlig fremlæggelse om Mars. Han var stolt i flere uger.
TagerSSkriftlige opgaver i dansk med flere trin.SSkift mellem timer uden en fast start.B»Når alle snakker på én gang i gruppearbejde.«

Fritid og venner

GiverFKlubbens Minecraft-hold om torsdagen.FMalik kommer om lørdagen.
TagerFStoppede til håndbold efter sommerferien. Han kunne ikke huske øvelserne og blev råbt ad.

Egentid

GiverB»Når jeg bygger, er der stille i hovedet.«FEn time alene efter skole, før nogen spørger om noget.
TagerFNår egentiden forsvinder i lektier og aftaler.

Mellem felterne

FSkole til hjem: den første time derhjemme er den sværeste.SLektieplanen står kun på Aula. Otto tjekker den ikke, og forældrene opdager det om aftenen.SDet, Jonas ser i matematik, bliver ikke sagt videre til dansk.

Jævnbyrdige

Malik og holdet i klubben. Jonas, når de taler matematik. I klassen føler han sig tit anderledes: »De andre synes ikke, mine jokes er sjove.«

Nøglepersoner

TeametMor, far, Mette (klasselærer og dansk), Jonas (matematik)
Skal vide beskedSkolens AKT-vejleder, pædagogen i klubben
Kan hjælpe udefraPPR (testede i 2. klasse, ikke inde nu), egen læge, hvis ADHD skal undersøges

Fra observationsarket

Dag og tidSituationLige førBarnet gjorde og sagdeBagefter
Tirsdag 10.15Dansk, skriftlig opgave i tre deleMette gav instruksen mundtligt og gik videreTegnede i ti minutter. »Jeg ved ikke, hvad vi skal.«Mette gentog første del. Han skrev fire linjer
Torsdag 8.10Matematik, udfordringsopgaveJonas gav ham et kort med opgaven i tre trinArbejdede i 35 minutter og forklarede sin løsningBad om en til

Læs mere på sitet: Det er ikke barnet. Det er strukturen. · Når forældreindsigt møder systemiske barrierer · To sprog · Ni uger uden en pause

Videre til trin 4: Find mønsteret
Trin 4 af 5

Find mønsteret

Fra mange iagttagelser til højst tre problemer, som alle kan skrive under på, og som er formuleret, så de kan løses.

Hvem
Forældre, lærer eller pædagog, gerne PPR. Barnet hører resultatet til sidst.
Tid
60 til 90 minutter
Forudsætning
Kortet fra trin 3 er udfyldt af alle.
Skema
Problemkortet

Hvorfor dette trin

Efter trin 2 og 3 hænger der mange lapper på kortet. Hvis I går direkte fra dem til løsninger, løser I det, der fylder mest, og ikke det, der ligger under. I specialets case var ingen af de indsatser, der kom ud af den første analyse, virksomme. Analysen var ikke forkert, men den så vanskelighederne og ikke behovene og motivationen under dem.

Trin 4 er stedet, hvor I standser og spørger: hvad er det, der går igen? Og hvad har barnet brug for, som det ikke får?

Spørgsmålene

  1. Hvad går igen på tværs af lapperne?
  2. Hvilket behov bliver ikke mødt?
  3. Hvad står i vejen, og hvad holder det fast?
  4. Hvad virker allerede?
  5. Hvad undgår eller opnår barnet?

Sådan gør I

  1. Læg kortet fra trin 3 frem. Sæt ring om lapper, der ligner hinanden.
  2. Skriv højst tre problemer efter skrivereglerne nedenfor.
  3. Lav et problemkort for hvert af dem: behov, det der står i vejen, det der virker, og hvad barnet undgår eller opnår.
  4. Vælg rækkefølgen. Hvilket problem tager I først, og hvorfor?
  5. Fortæl barnet de tre problemer i barnets sprog, og spørg, om det er rigtigt.

Sådan skriver I

Begynd med »svært ved« og slut med »når«

Otto gider ikke skrive.

Otto har svært ved at gå i gang med skriftlige opgaver, når opgaven har flere trin og skal skrives i hånden.

Ingen forklaring i selve sætningen

Otto har svært ved at skrive, fordi han har ADHD.

Otto har svært ved at huske instruksen, når den bliver sagt i flere led.

Én situation ad gangen

Otto har svært ved skolen, lektier og venner.

Tre sætninger. Én om skriftlige opgaver, én om lektierne, én om skift mellem timer.

Skriv det, man kan se, ikke det, man tror

Otto vil ikke.

Otto tegner i ti minutter og siger »jeg ved ikke, hvad vi skal«.

Reglerne er lånt fra den amerikanske psykolog Ross Greenes måde at skrive uløste problemer på og tilpasset her.

Husk i hvert trin

Barnets stemme

Barnet skal ikke med til hele mødet, men skal høre problemerne bagefter og have lov at rette dem. Sig dem i barnets sprog:

Vi tror, det er svært at gå i gang med en skriftlig opgave, når den har flere trin. Er det rigtigt?

Retter barnet i det, er det problemet, der skal skrives om, ikke barnet.

Begavelseslinsen

Tjek hvert problem for to fælder. Er det et »kan ikke«, der ligner et »vil ikke«? Og er opgaven for let snarere end for svær? Kedsomhed og undgåelse ser ens ud udefra.

I kolonnen med behov skal begavelsen være med. At kunne selv betyder også at få noget, der er svært nok.

Typiske faldgruber

  • I begynder at tale om løsninger. Skriv dem på en særlig lap, og gem dem til trin 5.
  • Problemet bliver formuleret som et træk ved barnet. Så har I skrevet en forklaring og ikke et problem.
  • Én person skriver det hele. Reglen er, at hver lap på kortet kan spores til den, der satte den op.

Når I er færdige, har I

  • Ét til tre problemer skrevet efter reglerne, et udfyldt problemkort for hvert og en rækkefølge.
  • Barnet har hørt dem og fået lov at sige, om de er rigtige.
Eksempel: Ottos problemkort Opdigtet Se hvordan skemaet ser ud, når det er udfyldt

Mødet i uge 43. Tre problemer, og kortet for det første.

De tre problemer og rækkefølgen

  1. Otto har svært ved at gå i gang med skriftlige opgaver, når opgaven har flere trin og svaret skal skrives i hånden.Først
  2. Otto har svært ved at holde styr på lektier og ting, når planen kun står på Aula.Næste
  3. Otto har svært ved at komme i gang med timen, når han kommer fra frikvarter, og timen ikke har en fast start.Senere

Hvorfor først: det fylder mest i skoledagen, og det er det, Otto selv nævner. Jonas har allerede vist, hvad der virker, så det er det billigste sted at begynde.

Problem 1

Otto har svært ved at gå i gang med skriftlige opgaver, når opgaven har flere trin og svaret skal skrives i hånden.

Behov der ikke bliver mødt
SAt kunne selv: han ved svaret, men kan ikke få det ned i det tempo, han tænker.FAt høre til: han tror, de voksne synes, han ikke gider.
Det der står i vejen
SInstruksen bliver sagt i flere led, og han husker kun det første.SSkrift i hånden tager ham dobbelt så lang tid som de fleste.FHan siger »jeg er dum til skole« og venter.B»Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte.«
Det der virker
SNår Jonas giver ham et kort med opgaven i tre trin, arbejder han i 35 minutter.SNår han må svare mundtligt, svarer han rigtigt og uddyber.
Hvad han undgår eller opnår
FHan undgår at vise, hvor lang tid det tager ham at skrive.SHan får Mettes hjælp, når han har siddet stille længe nok.

Otto, da han hører problemet: »Ja. Og det er værst, når jeg ikke kan huske, hvad hun sagde.«

Læs mere på sitet: PPR, PPV og specialundervisning: hvad betyder ordene, og hvem bestemmer? · Når skolen svarer med mere struktur

Videre til trin 5: Aftal, prøv og følg op
Trin 5 af 5

Aftal, prøv og følg op

Ét lille forsøg for ét problem, bygget på det, der virker, med barnets indflydelse og en fast dato for opfølgning.

Hvem
De samme som i trin 4. Barnet er med i sidste del.
Tid
30 til 45 minutter, gerne i forlængelse af trin 4. Opfølgning: 20 minutter efter to til fire uger.
Forudsætning
Et problemkort fra trin 4
Skema
Aftalearket

Hvorfor dette trin

Et vildt problem bliver sjældent løst af den rigtige plan i første forsøg. Det bliver løst ved at prøve noget lille, se hvad der sker, og justere. Det er idéen i designtænkning, og den bar specialet.

Derfor er trin 5 et forsøg og ikke en handleplan. Noget, I kan gennemføre på to til fire uger, og hvor I på forhånd har aftalt, hvordan I kan se, om det virker.

Spørgsmålene

  1. Hvordan kan vi …? Spurgt fra barnets side.
  2. Hvad er det mindste, vi kan prøve?
  3. Hvem gør hvad, og fra hvornår?
  4. Hvordan kan vi se, om det virker?
  5. Hvad siger barnet til det?

Sådan gør I

  1. Skriv problemet om til et spørgsmål, der begynder med »Hvordan kan vi«, set fra barnets side.
  2. Find mindst fem idéer. Byg på det, der virker, fra problemkortet, før I opfinder noget nyt.
  3. Skriv to mål: det, I drømmer om, og det, der er realistisk om fire uger. Forsøget sigter efter det realistiske.
  4. Vælg ét forsøg, og skriv hvem, hvad, fra hvornår og hvor længe.
  5. Aftal ét tegn, I kan se, og sæt tal på skalaen nu, så I kan sammenligne bagefter.
  6. Sæt dato for opfølgningen, før I går fra mødet.

Sådan skriver I

Et forsøg har en slutdato

Otto får mere hjælp i dansk.

De næste fire uger deler Mette danskopgaverne op i tre trin på et kort.

Hvert punkt har et navn

Vi sørger for, at han kommer i gang.

Mette sidder med Otto de første fem minutter.

Tegnet skal kunne ses

Otto har det bedre med at skrive.

Otto afleverer mindst to af tre trin.

Husk i hvert trin

Barnets stemme

Barnet skal have indflydelse på forsøget, ikke kun høre om det. Det skaber ejerskab, og specialet viste, at det var afgørende.

Hvad tror du, der ville hjælpe? Hvad af det her vil du gerne prøve? Hvad skal vi gøre, hvis det ikke virker?

Barnet sætter sit eget tal på skalaen, både nu og ved opfølgningen.

Begavelseslinsen

Et godt forsøg sænker belastningen og giver samtidig noget at strække sig efter. Et forsøg, der kun fjerner krav, kan give ro, men også mere kedsomhed.

Byg gerne på interessen. Den er både motivation og en vej ind i det faglige.

Typiske faldgruber

  • Forsøget bliver for stort. Fire ændringer på én gang gør det umuligt at se, hvad der virkede.
  • Ingen dato for opfølgning. Så bliver forsøget til en ordning, som ingen tager stilling til.
  • Et forsøg, der ikke virker, bliver set som et nederlag. Det er information, og det er det, trin 4 er til.

Når I er færdige, har I

  • Ét forsøg med navne, datoer og et tegn, I kan se.
  • Tal på skalaen fra forældre, skole og barnet.
  • En dato for opfølgning, og ved opfølgningen en beslutning: fortsæt, justér eller gå tilbage til trin 4.
Eksempel: Ottos aftaleark Opdigtet Se hvordan skemaet ser ud, når det er udfyldt

Aftalen fra uge 43 og opfølgningen i uge 48.

Hvordan kan vi

… gøre det lettere for Otto at komme i gang, så det, han ved, kommer ned på papiret?

Idéer (de valgte er markeret)

Opgaven på et kort i tre trin, som hos JonasDe første fem minutter sammen med en voksenFørste trin må skrives på computerInstruksen skrevet på tavlenEn udfordringsopgave, når trin 3 er nåetDiktere svaret til telefonenFærre af den samme slags opgave
DrømmenOtto går selv i gang og er stolt af det, han afleverer.
Realistisk om fire ugerOtto afleverer mindst to af tre trin i tre af fire danskopgaver.

Forsøget: fire uger, uge 44 til 47

HvadHvemFra
Deler danskopgaven op i tre trin på et kortMetteUge 44
Sidder med Otto de første fem minutterMette eller AKT-vejlederenUge 44
Første trin må skrives på computerMetteUge 44
Spørger, hvordan det gik med at komme i gang, ikke til resultatetForældreUge 44

Tegnet

Otto afleverer mindst to af tre trin. Opfølgning: torsdag i uge 48.

Otto siger

»Okay. Men kortet må ikke se ud, som om jeg er dum. Og jeg vil selv sige, når jeg vil have hjælp.«

Opfølgning

To af tre trin i fire af fem danskopgaver. Gik selv i gang to gange. Ondt i maven søndag aften: 1 af 4 (før: 4 af 4). Otto: »Kortet hjælper. Men jeg glemmer stadig, hvad vi har for.«

Forældre
012345678910
Skole
012345678910
Otto
012345678910
0: Det er så slemt, at der skal ske noget nu10: Det går godt nok

Stiplet ramme: tallet ved start. Fyldt: tallet nu.

Det virkerFortsæt i fire uger, og lad Otto selv bestemme, hvornår han vil have de fem minutter. Næste forsøg: problem 2, lektier og ting.
Det virker delvisJustér én ting, og prøv igen i to til fire uger.
Det virker ikkeGå tilbage til trin 4. Var det det rigtige problem?

Ottos »jeg glemmer stadig, hvad vi har for« peger direkte på problem 2. Sådan hænger trinnene sammen.

Læs mere på sitet: Støtteplan ved bekymrende fravær · Ventetid er også en beslutning · Det halve skema, ingen har skrevet ned

Til skemaerne

Skemaerne

Fem skemaer og to bilag

Hvert skema er ét A4-ark med plads til at skrive i hånden. Bilagene er valgfrie og bruges, når I har brug for dem.

Trin 1 af 5

Bekymringsrunden

Samler bekymringer, det der går godt, og det der er prøvet. Med skala og valget mellem tamt og vildt.

Trin 2 af 5

Barnet på én side

Styrker og interesser først, så paradokserne, de tre behov og barnets tre huse. Udfyldes hjemme og i skolen hver for sig.

Trin 3 af 5

Kort over barnet

Barnet i midten og fire felter rundt om. Hvad giver og tager energi, overgangene mellem felterne og nøglepersonerne.

Trin 4 af 5

Problemkortet

Højst tre problemer skrevet efter reglerne, og et kort for hvert: behov, det der står i vejen, det der virker, og hvad barnet undgår eller opnår.

Trin 5 af 5

Aftalearket

Hvordan kan vi, idéer, drøm og realistisk mål, ét forsøg med navne og datoer, tegnet, skalaen og opfølgningen.

Bilag A

Observationsarket

Til trin 3, når I mangler viden om et felt. En til to uger med korte noter om, hvad der skete før, under og efter.

Bilag B

Paradokslisten

Til trin 2. Tolv steder, hvor en styrke også kan give en udfordring. Ikke en test, men en hjælp til at få øje på begavelsen.

Hent de tomme skemaer som PDFKort introduktion (PDF)

Vælg »Gem som PDF« i udskriftsvinduet, hvis I vil sende skemaet på mail. Virker knappen ikke, kan I åbne siden i sin egen fane og udskrive derfra.

Til fagpersoner

Sådan passer metoden ind i det, I allerede gør

Metoden erstatter ikke de metoder, I bruger i dag. Den låner formen fra dem og giver dem et fælles sprog med forældrene. Her er, hvor hvert trin kobler sig på.

TrinKan bruges somBeslægtet med
1 Stop opDagsorden for den første bekymringssamtaleSigns of Safety: hvad bekymrer, hvad fungerer. VISO's problemtyper.
2 Se barnetBarnets del af en indstilling til PPRDe tre huse. ICS: barnets udvikling.
3 Se rundtBeskrivelse af læringsmiljø og hjem i samme billedeBronfenbrenner og ICS-trekanten. Modellen mod bekymrende skolefravær: alle arenaer.
4 Find mønsteretProblemformulering før en PPV eller et netværksmødeLP-modellens opretholdende faktorer. Carrs vedligeholdende og beskyttende faktorer. Greenes uløste problemer. SRAS-R: hvad undgår eller opnår barnet.
5 Aftal og følg opGrundlag for en støtteplan eller handleplanDesigntænkning: prøv småt og justér. Signs of Safety-skalaen.

Hvem leder møderne? Den, der har tid og tillid fra begge sider. Det kan være klasselæreren, AKT-vejlederen, PPR eller en forælder. Det vigtigste er, at der er én, der samler kortet mellem møderne.

Vigtigt

Når metoden ikke er nok

Hvis barnet er i fare

Taler barnet om ikke at ville leve, skader det sig selv, eller er der vold eller overgreb, så er det ikke noget, man analyserer sig frem til.

Der er et sted, hvor alt det her skal lægges væk. Er lysten til alting væk i mere end et par uger, sover eller spiser barnet markant anderledes, taler det om sig selv som en byrde, eller siger det noget om ikke at ville være her, så er det egen læge og ikke en mail til skolen. Det samme gælder, hvis barnet ikke kan komme ud af sengen i dagevis, eller hvis det kollapser hver dag.

Uden for egen læges åbningstid er det lægevagten, og nummeret afhænger af, hvilken region I bor i.

Lægevagten har som regel åbent på hverdage fra klokken 16 til klokken 8 og hele døgnet i weekender og på helligdage. Er der akut fare, er det 112, og det gælder hele døgnet.

Har du selv brug for at tale med nogen, er Livslinien 70 201 201 åben alle årets dage til klokken 05 om natten. Skal barnet selv kunne ringe, er BørneTelefonen 116 111 åben døgnet rundt. Den er gratis og anonym, og opkaldet står ikke på telefonregningen.

En henvendelse til lægen erstatter ikke det, der står her. Den kommer før det.

Metoden kan heller ikke afgøre, om et barn har en diagnose, eller om det har brug for et andet skoletilbud. Den kan hjælpe jer med at stille de spørgsmål præcist og vise, hvad der allerede er prøvet.

Grundlaget

Kilder og litteratur

Lytoft Metoden bygger på masterprojektet Ny interventionsmetode målrettet 2E børn (Fyrst, 2024). Hvordan den opstod, og hvad den skal løse, står i introduktionen.

Modellen i projektet havde seks faser, tre linser og ni redskaber. De seks faser er blevet til fem trin. De tre linser er samlet i ét kort med to faste bokse i hvert trin. De ni redskaber er blevet til fem skemaer og to bilag. En psykolog fra Metodecentret sagde det sådan i et interview: modellen skulle koges ned til en drejebog, ikke en manual.

Listen er delt efter, hvad metoden bruger kilderne til. Hvor en kilde kan læses gratis, står det ved linket.

Udgangspunktet

Masterprojektet, som metoden kommer fra, og de tanker om vilde problemer og radikal hjælp, den bygger på.

Helheden: barnet og det, der er omkring det

Bruges i trin 3, hvor I ser på hjem, skole, fritid og overgangene mellem dem.

Barnets stemme og motivation

Bruges i trin 2 og i hele metoden: barnet bliver spurgt i hvert trin, og de tre behov står på Barnet på én side.

Begavelsen og 2E

Hvad høj begavelse og 2E er, og hvordan det viser sig i skolen. Bruges i begavelseslinsen i hvert trin og i Paradokslisten (bilag B).

Problemforståelse og skriveregler

Bruges i trin 4, hvor lapperne bliver til højst tre problemer, og i skrivereglerne.

Skolefravær og samarbejdet

Bruges i trin 1 og 5 og i koblingen til PPR og kommunen.

Lytoft Metoden · Kortet over barnet · version 1, september 2026 · Lytoft Trivsel. Otto er opdigtet. Metoden stiller ikke diagnoser og erstatter ikke professionel rådgivning.
Skema
Lytoft Metoden forklaret
Læs det, der bliver sagt

På baggrund af mit speciale og den empiriske undersøgelse, jeg lavede, har jeg udviklet Lytoft Metoden. Det er et gratis redskab for forældre, skole og PPR, som oplever, at den nuværende tilgang, der bruges, har lille eller ringe effekt på barnets trivsel. Redskabet hjælper jer med at forstå barnet, før I vælger, hvad I gør.

Centralt i mit arbejde står, at vi må forstå barnet i centrum og påvirket af miljø og omgivelser for at vide, hvad den rigtige løsning er.

Når et barn mistrives, går man ofte direkte fra bekymring til løsning. Virker løsningen ikke, prøver man en ny. Lytoft Metoden er et rammeredskab, der blandt andet tilføjer det trin, der ofte springes over: det at træde et skridt tilbage og forstå.

Metoden er bygget oven på gængse metoder og redskaber fra det pædagogisk-psykologiske område, som allerede i et vist omfang anvendes i praksis.

Metoden har fem trin. De tre første handler om at forstå barnet. De to sidste om at gøre noget og følge op. Hvert trin passer til ét møde, I holder alligevel.

Hvert trin viser, hvem der er med, hvor lang tid det tager, og hvilket skema I bruger. Nederst kan I folde et eksempel ud og se, hvordan det så ud for Otto.

I kan også udfylde kortet på skærmen. Tryk på Prøv med Otto for at se et færdigt eksempel. Alle skriver på det samme kort: forældre, skole, PPR og barnet selv, hvis I vurderer, at det er parat til det.

Foretrækker I papir, kan I printe skemaerne eller hente hele guiden som et hæfte.

Start med trin ét: saml bekymringerne, og aftal, om I vil undersøge det sammen. Forstå barnet, før I vælger, hvad I gør.

Ræk endelig ud til mig, hvis I har spørgsmål, undren eller feedback.

Skriv til Anders