Download som PDF
Gem artiklen til senere eller print den ud
Den daglige dialog med klasselæreren, før sagen bliver formel
Det vigtigste kort fortalt
- Læreren og du ser barnet i to forskellige kontekster. I har begge ret om det I ser.
- Konkrete observationer virker bedre end konklusioner om barnets profil.
- Bed om ét afgrænset forsøg med en aftalt opfølgningsdato, ikke om forståelse.
- Får I ikke aftaler i hus efter to forsøg, er det tid til det formelle spor.
Denne artikel handler om den almindelige samtale med klasselæreren eller pædagogen. Skolehjemsamtalen, mailen, de ti minutter ved afhentning. Det er der de fleste sager begynder, og det er der de fleste kan løses.
Bliver dialogen formel, tager tre andre artikler over: Forberedelse til PPR-møde, Støtteplan ved bekymrende fravær og Når forældreindsigt møder systemiske barrierer.
Hvorfor det er svært
Du kender dit barn. Du har set det læse en bog om astrofysik i tre timer og bryde sammen over en ændret plan. Læreren kender et andet barn: det der sidder stille i klassen og afleverer til tiden.
I har begge ret.
Sociologen Damian Milton beskrev det som det dobbelte empatiproblem. Det handler ikke om at den ene part mangler indlevelse, men om at to mennesker med forskellige referencerammer har svært ved at læse hinanden. Læreren ser barnet mens maskeringen er på. Du ser barnet når den er lagt.
Det forklarer den mest almindelige blindgyde i skolesamarbejdet: du fortæller om et barn læreren aldrig har mødt, og læreren fortæller om et barn du ikke kan genkende. Begge føler sig ikke troet på.
Dertil kommer, at hverken læreruddannelsen eller PPR-systemet i Danmark indeholder systematisk undervisning i høj begavelse. Læreren mangler sjældent vilje. Ofte mangler der et begrebsapparat.
Det ændrer hvad du skal bede om
Du skal ikke bede læreren om at anerkende at dit barn er højt begavet. Du skal give læreren adgang til det barn, læreren ikke kan se. Det gøres med observationer, ikke med konklusioner.
Før samtalen
Skriv ned hvad du ser, ikke hvad du slutter. "Han keder sig" er en konklusion, læreren kan være uenig i. "Han læste Harry Potter på tre dage i 2. klasse, og han har haft hovedpine hver mandag siden oktober" er observationer, der ikke kan diskuteres væk.
Tal om behov frem for om betegnelser. "Hun har brug for opgaver, der kræver noget af hende" åbner en samtale. "Hun er højt begavet" lukker den for mange lærere, fordi det lyder som en påstand der skal bevises først.
Kom med noget der er nemt at sige ja til. En lærer med 25 børn og en presset dagsorden siger sjældent ja til noget, der kræver forberedelse. Foreslå det mindste, der kan gøre en forskel.
Vælg én ting. Du kan ikke ændre alt på ét møde. Hvad er vigtigst denne måned?
Skal I til et længere møde, ligger der en udfyldbar forberedelsesskabelon på skabelonsiden.
Under samtalen
Formuleringen afgør ofte udfaldet mere end indholdet gør.
| I stedet for | Sig |
|---|---|
| "I udfordrer ham ikke nok" | "Jeg oplever, at han er mere motiveret når opgaverne er sværere. Hvad ser I i klassen?" |
| "Hun keder sig i skolen" | "Derhjemme fortæller hun, at hun venter meget. Passer det med jeres billede?" |
| "I forstår ikke høj begavelse" | "Jeg har fundet noget materiale om børn med hendes profil. Må jeg sende det?" |
| "Han fungerer ikke derhjemme" | "Han bruger tilsyneladende alt sit overskud i skolen. Hvordan ser han ud sidst på dagen hos jer?" |
| "Der skal ske noget nu" | "Kan vi prøve én ting i fire uger og så tale sammen igen?" |
Fire greb der næsten altid hjælper:
- Start med det der virker. Anerkend noget konkret læreren gør godt. Det er ikke en teknik, det er en forudsætning for at blive lyttet til.
- Stil åbne spørgsmål. "Hvad ser I?" giver dig information du ikke havde. Måske ser skolen noget vigtigt.
- Undgå du-sætninger. "Jeg oplever" frem for "I gør".
- Opsummer højt til sidst. "Så vi er enige om at prøve X i fire uger, og vi taler sammen igen den 14.?" Det er det, der gør en samtale til en aftale.
Hvad du kan foreslå
De fleste tiltag koster mindre, end lærere frygter. Her er dem, der oftest kan lade sig gøre inden for almindelig undervisning.
Fagligt
- Komprimering af pensum, altså færre gentagelser og hurtigere videre
- Enrichment: dybdeopgaver inden for klassens emne, så barnet ikke arbejder alene om noget andet
- Acceleration i enkelte fag, hvis niveauforskellen er stor
- Adgang til sværere materialer, når opgaven er løst
- Et aftalt, lovligt alternativ når barnet er færdigt før de andre
Socialt og følelsesmæssigt
- En fast voksen barnet må gå til
- Struktur i frikvarteret frem for "gå ud og leg"
- Et roligt sted at trække sig hen ved overbelastning
- Kontakt til jævnbyrdige, også på tværs af klassetrin
Praktisk
- Skriftlige instruktioner ved siden af de mundtlige
- Mulighed for at arbejde alene i gruppearbejde
- Fleksibilitet i afleveringsform
- Forudsigelige overgange mellem aktiviteter
Bed om ét af dem. Ikke listen.
Hvorfor "bare mere svært" sjældent virker
Ekstra opgaver oven i de sædvanlige opleves som en straf for at være hurtig. Det er forskellen på differentiering og mere arbejde. Sker det gentagne gange, lærer barnet at det bedst kan betale sig at holde igen, og så er man ovre i underpræstation.
Når dialogen ikke rykker
Nogle gange når man ikke i mål trods gode intentioner på begge sider. Tegnene er til at genkende: aftaler bliver ikke ført ud i livet, barnet mistrives fortsat, eller samtalerne begynder at gentage sig selv.
Så skifter opgaven karakter, fra dialog til dokumentation.
◉ Næste skridt, i rækkefølge
◦ Bed om et møde med ledelsen med, ikke i stedet for læreren
◦ Følg hver samtale op med en kort mail: "Tak for i dag. Som jeg forstod det, aftalte vi..."
◦ Bed skolen om at inddrage PPR, og forbered mødet med guiden til PPR-mødet
◦ Er der begyndende fravær, så kend jeres rettigheder via Støtteplan ved bekymrende fravær
◦ Bliver I mødt af systemiske forhindringer frem for uenighed, beskriver Når forældreindsigt møder systemiske barrierer mønstret
Mailen efter mødet er det vigtigste enkeltgreb på listen. Den er venlig, den tager to minutter, og den gør en mundtlig aftale til noget begge parter kan vende tilbage til.
Husk før du går ind
◆ Huskeliste
◦ Medbring konkrete observationer med dato
◦ Hav ét forslag klar, ikke fem
◦ Tag noter undervejs
◦ Aftal en opfølgningsdato, før I rejser jer
◦ Send en kort opsummering på mail bagefter
◦ Sig tak, også for de små ting
Det er ikke en kamp, selvom det kan føles sådan. Det er to parter der ser hver sin del af det samme barn, og som skal have de to billeder til at mødes. Går det trægt, er det næsten aldrig fordi nogen ikke vil barnets bedste. Det er fordi rammerne er trange, og fordi den profil I taler om, sjældent er en del af lærerens uddannelse.
Er der noget der ikke passer mellem barnet og rammen, uanset hvor god dialogen er, er det emnet for Det er ikke barnet, det er strukturen.
Kilder og videre læsning
Flere af kilderne herunder findes i ressourcebiblioteket.
Milton, D. (2012). On the ontological status of autism: the double empathy problem. Disability & Society, 27(6), 883-887. Se i ressourcebiblioteket.
Neihart, M. et al. (2016). The Social and Emotional Development of Gifted Children: What Do We Know? Prufrock Press. Se i ressourcebiblioteket.
Kyed, O. Intelligente børn: undervisning af elever med særlige forudsætninger. Om differentiering og acceleration i dansk skolekontekst. Se i ressourcebiblioteket.
Højtbegavede i folkeskolen. Om danske rammer og muligheder. Se i ressourcebiblioteket.
Franck, D. (2023). Kort & godt om HØJ BEGAVELSE. Dansk Psykologisk Forlag. Se i ressourcebiblioteket.
Webb, J.T. et al. (2016). Misdiagnosis and Dual Diagnoses of Gifted Children and Adults. Great Potential Press. Se i ressourcebiblioteket.
Denne artikel er udarbejdet af Anders Lytoft Fyrst/LytoftConsulting og bygger på etableret forskning inden for høj begavelse og skolesamarbejde. Den erstatter ikke professionel udredning eller rådgivning.