Download som PDF
Gem artiklen til senere eller print den ud
»Vi tager lige presset af ham i en periode« er den mest almindelige og den mest skrøbelige aftale i skolen. Om de to betingelser reglerne stiller.
Om den venlige aftale om nedsat tid, om hvad reglerne faktisk kræver, og om hvad du kan bede om i stedet
Det vigtigste kort fortalt
- "Vi tager lige presset af ham i en periode" er en af skolens mest almindelige aftaler og en af de mest skrøbelige, fordi den kun findes som velvilje.
- En aftale, der ikke er en afgørelse, kan ikke påklages, og den forsvinder sammen med den lærer, der gav den.
- Et enkelt barns undervisningstid kan efter reglerne kun nedsættes, hvis forældrene er indforstået, og en lægeerklæring viser, at barnets helbred ikke tillader fuld undervisning.
- Klagenævnet for Specialundervisning har indskærpet, at en nedsættelse over længere tid ikke kan træde i stedet for visitation til et relevant tilbud.
- En tilpasning bliver til en plan, når fire ting står i referatet: hvad der tages væk, hvor længe, hvem der trapper op igen, og hvilke tegn der viser, at det virker.
- En slutdato er ikke et evalueringskriterium.
- Fremmøde kan ikke stå alene som tegn. Et barn, der maskerer, kan levere morgenerne og betale for dem hjemme, så mindst ét tegn skal komme fra tiden efter skoledagen.
- De fleste skoler foreslår det halve skema, fordi de vil barnet det godt. Spørgsmålet er ikke hensigten, men hvad der står skrevet.
Forløbet herunder er sammenskrevet og beskriver ikke en bestemt familie.
Mødet er sat til en halv time og varer fyrre minutter. Der er kaffe, som ingen drikker.
Klasselæreren beskriver de sidste seks uger. Han kommer ikke om eftermiddagen. Han sidder på gangen i tredje modul. Der har været tre dage, hvor han slet ikke kom af sted, og en morgen hvor du kørte ham hjem igen.
Så siger hun det, og hun siger det venligt: "Vi tager lige presset af ham i en periode. Lad ham gå hjem efter fjerde time, indtil det ser bedre ud."
Du siger ja, fordi det er det første forslag i seks uger, der lyder som en lettelse.
Alle nikker. Referatet fylder fem linjer og siger, at der var en god dialog, og at I følger op efter jul.
Og det virker. De første tre uger er han lettere om morgenen.
I januar går klasselæreren på barsel.
Vikaren har ikke fået noget at vide. Der står ikke noget om fjerde time i referatet eller i elevplanen. Aftalen var mundtlig, og den ene af de to, der lavede den, er der ikke længere. Dit barn bliver skrevet ind på fuld tid, og du får besked om eftermiddagsfravær.
Det er den første grund til, at aftalen er skrøbelig. En ordning, der kun findes som velvilje, holder så længe som den person, der er velvillig.
Den anden grund er mindre synlig. Det, I aftalte, var ikke en afgørelse. Der er ikke truffet en beslutning, ikke skrevet en begrundelse, og derfor heller ikke noget at være uenig i. Ordningen kan ikke påklages, fordi der ikke er truffet en afgørelse, og den efterlader ikke af sig selv noget, en anden kan læse senere. Sidder I om et år i en sag om, hvad skolen har prøvet, findes det halve år på nedsat tid i din hukommelse og måske i en mail.
Sådan kunne det se ud. "God dialog om trivsel. Forældrene oplever, at der er pres på om eftermiddagen. Der følges op efter jul."
Sådan kunne det have set ud. "Eleven møder fra uge 45 til og med fjerde time. Ordningen løber til uge 3 og evalueres den 14. januar med klasselærer, afdelingsleder og forældre. Ordningen er en aftale mellem skole og forældre og ikke en nedsat undervisningstid efter specialundervisningsbekendtgørelsens § 12, stk. 3. Skal den fortsætte som en formelt nedsat undervisningstid, indhentes lægeerklæringen først, og skolen oplyser hvem der gør det. Afdelingslederen kontakter PPR, hvis fremmødet ikke er øget i januar."
Samme møde, samme velvilje, samme klasselærer. Forskellen er, hvad der stadig findes i februar.
Her bliver det juridisk, og det er ikke ment som en anklage mod skolen.
Et enkelt barns undervisningstid kan efter reglerne kun nedsættes, hvis to ting er opfyldt. Forældrene skal være indforstået, og en lægeerklæring skal vise, at barnets helbred ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning. Det står i specialundervisningsbekendtgørelsens § 12, stk. 3.
Det er de to betingelser og kun de to. Børne- og Undervisningsministeriet har over for Folketingets Ombudsmand præciseret, at undervisningstiden udelukkende kan nedsættes på det grundlag.
Konsekvensen overrasker de fleste. Skolelederen kan ikke frit aftale et nedsat skema med jer, uanset hvor velment forslaget er. Er der ingen lægeerklæring, der viser, at barnets helbred ikke tillader fuld undervisning, mangler den ene af de to betingelser. Jeres samtykke er den ene af de to betingelser og ikke hele grundlaget.
Bekendtgørelsen rummer en anden vej i § 12, stk. 2. I ganske særlige tilfælde og midlertidigt kan al undervisning gives som enkeltmandsundervisning, og tiden kan nedsættes forholdsmæssigt. Samme bestemmelse pålægger kommunalbestyrelsen uden ophør at undersøge muligheden for at henvise eleven til et egnet tilbud. Den vej er ikke et sted, man bliver.
Det kan læses som papirarbejde. Grunden til, at det ikke er formalia, står hos Klagenævnet for Specialundervisning, som har indskærpet, at "en skole kan ikke vælge at nedsætte undervisningstiden for en elev eller fritage en elev for undervisning i fag i stedet for at tilbyde eleven relevant støtte", og at "en nedsættelse af undervisningstiden over en længere periode kan derfor ikke træde i stedet for visitation af eleven til et relevant specialundervisningstilbud".
Sagt lige ud: et halvt skema kan komme til at fungere som en måde at undgå at give barnet den støtte, det har krav på, uden at nogen har ment det ondt.
Sådan sker det som regel. Barnet kan ikke holde til en fuld dag, skolen har ikke flere hænder, og et andet tilbud er hverken hurtigt eller nemt at komme til. Det halve skema virker de første uger. Derefter er situationen ikke akut, og en sag, der ikke er akut, bliver ikke prioriteret.
Spørgsmålet er derfor ikke, om skolen er sur eller sød. Det er, hvad der egentlig skulle have været tilbudt.
Der ligger en grænse i folkeskoleloven, som er værd at kende, og den handler om noget andet end det foregående. Den siger ikke noget om, hvor meget undervisningstiden må nedsættes, men om hvornår støtte bliver til specialundervisning. Efter § 3, stk. 2 gives specialundervisning til børn, hvis undervisning i almenklassen kun kan gennemføres med støtte i mindst ni undervisningstimer om ugen. En undervisningstime er her 60 minutter og ikke en lektion. Over grænsen kræves en pædagogisk-psykologisk vurdering, og afgørelsen kan påklages. Under den gives støtten inden for den almindelige undervisning. Hvem der bestemmer hvad, står i PPR, PPV og specialundervisning.
Grænsen er efter aftalen på vej væk. Aftalen af 15. januar 2026 mellem regeringen og forligskredsen ophæver ni-timers-grænsen, og en del af det er en gevinst. Den anden halvdel bør stå lige ved siden af. Samme aftale fjerner kravet om en vurdering af elever i almenklasse med et støttebehov på mindst ni timer, og den fjerner klageadgangen til Klagenævnet for Specialundervisning, der følger med. Forældre kan fremover ikke anmode om en vurdering, medmindre de mener, at barnet har brug for specialklasse eller specialskole.
Intet af det gælder endnu. Ministeren har varslet et lovforslag med forventet ikrafttræden fra skoleåret 2027/2028. Intet af aftalen gælder i 2026/27.
Der findes ingen national fraværskategori for et aftalt nedsat skema. Reglerne kræver, at fravær noteres på hele dage, for de ældste klasser også på halve, og hvordan et reduceret fremmøde så bogføres, afgøres af skolelederens lokale retningslinjer.
Det samme skema kan derfor tælle som fravær i én kommune og næsten ikke i en anden. Spørg konkret: hvordan bliver de timer, mit barn efter aftale ikke møder til, bogført.
En nedsat undervisningstid er ikke i sig selv et problem. Der findes børn, hvis energibudget i en periode ikke rækker til en fuld dag, og hvor alternativet er, at de slet ikke kommer. Om belastningen hen over et skoleår står der mere i Ni uger uden en pause, og om at lægge planen, når den kan nå frem, i Skemaet holder til onsdag.
Forskellen mellem en tilpasning og en glidebane ligger i fire ting, og de skal stå skriftligt.
Hvad der tages væk. Ikke "vi tager presset af", men hvilke timer, hvilke fag, hvilke dage. Det, der ikke kan skrives ned med tal, kan heller ikke evalueres.
Hvor længe. En periode med en begyndelse og en slutning. Er der ikke en dato, er der ikke en periode. Der findes ingen lovbestemt øvre grænse, men nogle kommuner har selv sat en.
Hvem der beslutter at trappe op igen. Et navn og en funktion. Uden et navn sker optrapningen kun, hvis nogen tilfældigvis kommer i tanke om det.
Hvilke tegn der viser, at det virker. Det fjerde afgør, om jeres forslag bliver læst som fagligt eller som uambitiøst, og det står næsten aldrig i referatet.
Tegn er ikke det samme som en slutdato. En slutdato siger, hvornår I taler sammen igen. Et tegn siger, hvad I taler om. At han kommer af sted alle fem morgener i tre uger i træk. At han igen deltager i det fag, han holdt op med at gå til.
Ingen af dem handler om, hvorvidt han er glad. De handler om noget, to voksne kan blive enige om, at de har set, og de gør det muligt at sige, at ordningen ikke virker.
Men fremmøde kan ikke stå alene. Et barn, der maskerer, kan levere fem morgener i tre uger og betale for dem hjemme. Så viser tegnet, at ordningen virker, mens den ikke gør, og ordningen bliver forlænget på et signal, der er forkert. Netop de børn, der klarer at møde op, er dem, hvor det er sværest at se, hvad det koster.
Derfor skal mindst ét af tegnene komme fra tiden efter skoledagen. Hvor lang tid der går, før han kan sige noget igen. Om aftenerne ser anderledes ud end i ugerne før. Om weekenden går med at komme sig. Det er ikke noget, skolen kan se, og det er præcis derfor, det skal skrives ind. Ellers bliver ordningen vurderet på den halvdel af døgnet, hvor prisen ikke bliver betalt.
Spørgsmålene er ikke en konfrontation. De kan stilles til den lærer, du gerne vil beholde et godt forhold til. Om mødeformen er der mere i Sådan taler du med skolen om dit barns behov og Forberedelse til PPR-møde.
Hvad er det formelle grundlag for, at han går hjem efter fjerde time? Er det en nedsat undervisningstid efter § 12, stk. 3, eller en aftale mellem os?
Hvis det er en nedsat undervisningstid, hvem indhenter så lægeerklæringen? Spørgsmålet flytter samtalen fra hensigt til grundlag.
Hvad ville I have tilbudt, hvis skemaet ikke kunne nedsættes? Det vigtigste spørgsmål. Svaret beskriver det tilbud, barnet formentlig havde behov for hele tiden.
Hvad skal der ske, for at han kan møde til hele dage igen, og hvem beslutter det? Bed om et navn.
Kan vi få de fire ting skrevet ind i referatet? Hvad, hvor længe, hvem og hvilke tegn.
"Kære [navn]. Tak for mødet. Jeg skriver kort, hvad jeg forstod.
Vi aftalte, at [barnets navn] møder til og med fjerde time fra [dato]. Er det en nedsat undervisningstid efter specialundervisningsbekendtgørelsens § 12, stk. 3, eller en aftale mellem os? Jeg spørger, fordi jeg gerne vil vide, hvad ordningen står på, hvis der kommer en vikar.
Jeg foreslår desuden, at fire ting kommer i referatet: hvilke timer der tages væk, hvor længe ordningen løber, hvem der beslutter at trappe op igen, og hvilke tegn vi ser efter. Som tegn foreslår jeg tre: fem morgener af sted i tre sammenhængende uger, deltagelse i [fag] igen, og at han igen kan sige noget om sin dag inden for den første time hjemme. Det sidste kan skolen ikke se, så det melder vi ind hver [ugedag].
Og et spørgsmål inden næste møde: hvad ville skolen have foreslået, hvis undervisningstiden ikke kunne nedsættes? Venlig hilsen [navn]"
Nogle gange kommer der ikke noget svar, eller svaret er, at det ikke kan lade sig gøre.
Næste skridt er ikke at presse på i samme møde. Det er at bede om, at afslaget og begrundelsen står i referatet. Ikke som en trussel, men som en oplysning: jeg vil gerne have skrevet, at jeg har bedt om det, og hvad svaret var.
Det giver dig et papir, der findes om et halvt år. Et spørgsmål, der skal besvares skriftligt, får ofte et andet svar end det samme spørgsmål stillet mundtligt. Hvorfor det er svært at blive hørt, står i Når forældreindsigt møder systemiske barrierer.
Om klagevejen er der to ting at vide. Nedsat undervisningstid står ikke på listen over det, man kan klage over til Klagenævnet for Specialundervisning, så klagevejen går i praksis gennem spørgsmålet om, hvorvidt barnet burde have haft specialundervisning. Og en klage skal indgives inden fire uger fra modtagelsen af en afgørelse og sendes til den myndighed, der traf den. Forældre kan klage på barnets vegne uden fuldmagt, indtil barnet er 18.
Begge dele forudsætter en afgørelse. Det er derfor, referatet er vigtigere end tonen på mødet. Er fraværet ved at blive langvarigt, står der mere om planens indhold i Støtteplan ved bekymrende fravær.
Det halve skema er ikke fjendens opfindelse. Det er ofte det eneste, en skole kan tilbyde en tirsdag i november, og ofte det rigtige for en periode. Det, der afgør, om det bliver en tilpasning eller en glidebane, er ikke hensigten hos den, der foreslog det. Det er, om der står fire linjer i referatet, og om nogen har svaret på, hvad der ellers skulle have været tilbudt.
Var denne artikel nyttig for dig?
Dejligt at høre! Har du en kommentar?
Tak for din ærlighed. Hvad kunne vi gøre bedre?
Tak for din feedback
Det hjælper os med at skabe bedre indhold.
Din feedback hjælper os med at forbedre indhold og rådgivning til forældre. Vælg en kategori nedenfor.
Vi læser alle tilbagemeldinger og bruger dem aktivt.