Der er ikke én forklaring. Der er fireogtredive.

Om PISA, om hvorfor skoledebatten ikke kan afgøres, og om hvor langt der er fra en overskrift til dit barn

Det vigtigste kort fortalt

• Der bliver fremført mindst fireogtredive forskellige forklaringer på de danske PISA-tal. De fleste er sande i et eller andet omfang.
• Forklaringerne sidder i forskellig afstand fra barnet. Nogle er i klasselokalet, andre er i lovgivningen.
• Jo længere væk en forklaring sidder, jo tyndere er belægget som regel, og jo lettere er den at vedtage.
• To af de mest fremførte forklaringer modsiges af OECD's egne tal.
• Striden kan ikke afgøres med data. Det er en egenskab ved problemet og ikke et svigt hos nogen.
• Et nationalt gennemsnit er ikke et barn. Andelen af danske elever på det højeste niveau er nu 4,8 procent mod 7,2 i OECD.

Den 8. september 2026 kom PISA 2025. De danske tal er de laveste, der er målt.

I løbet af de følgende fire dage havde jeg læst fire forskellige forklaringer på hvorfor. Skærmene. Lærermanglen. Respekten for læreren. Corona. Alle fire blev fremført af mennesker, der ved noget om skolen, og alle fire lød rimelige.

Det er den tilstand, denne artikel handler om. Ikke om hvem der har ret.

Tallene, som de er

Danske 15-årige scorede 460 i læsning, 471 i matematik og 478 i naturfag. Gennemsnittet i OECD var 461, 463 og 482. Siden 2022 er læsningen faldet 29 point og matematikken 19. Omkring 6.200 elever fra 283 skoler deltog.

Og her ligger det første, der er værd at lægge mærke til.

I dagene efter offentliggørelsen kunne man læse, at Danmark ligger på OECD-gennemsnittet i læsning. Man kunne også læse, at Danmark for første gang i mange år ligger under. Begge dele stod i troværdige kilder.

Begge dele er rigtige. Forskellen er ét point. Et point er langt inden for det, en måling af den type kan skelne, og hvilken af de to sætninger man skriver, afhænger derfor ikke af tallet. Det afhænger af, hvad man vil sige.

Ingen af de to versioner nævnte i øvrigt, at Danmark ligger fire point under gennemsnittet i naturfag.

Hvorfor én forklaring er så tiltrækkende

Forældre til børn, der ikke trives i skolen, kender formen i forvejen.

Han er bare doven. Der mangler opdragelse. Hun skal bare tage sig sammen. Det er skærmene. Én årsag, tæt på barnet, og en handling der kan udføres i morgen.

Formen er tiltrækkende, fordi den gør noget uoverskueligt til noget, man kan gøre noget ved. Det er ikke dumhed. Det er en rimelig reaktion på en situation, hvor man skal handle uden at vide nok.

Den samme form virker på et helt land. Bare med større tal.

Kortet

Jeg har samlet de forklaringer, jeg kunne finde i debattens første uge, og placeret dem efter hvor langt de er fra et barns hverdag. Inddelingen er Urie Bronfenbrenners økologiske systemmodel, som beskriver et barns opvækst som lag omkring barnet: det daglige samspil, forbindelserne mellem barnets arenaer, de systemer barnet ikke selv er i, og samfundet udenom.

Placeringen følger, hvor en faktor virker, og ikke hvor den besluttes. Telefonen er designet i Californien og forbudt på Christiansborg. Den ligger i lommen i en dansk klasse, og derfor står telefonen tæt på barnet, mens platformens design står yderst.

Tiden er ikke et lag. Corona, smartphonens udbredelse fra omkring 2012 og AI fra 2023 er tidspunkter, og de skærer gennem alle lagene på én gang. En 15-årig i 2025 var ni år under nedlukningen.

Hvad vi faktisk ved

Et kort, der bare sorterer, gør alle forklaringer lige tunge. Derfor har hver brik en farve, og farven siger, hvad belægget er.

Kausal evidens findes for præcis én ting på hele kortet: undervisningens form. Årtiers forsøg peger på, at eksplicit, trinvis undervisning virker bedre end undersøgende metoder, når stoffet er nyt for eleven. Den evidens kommer ikke fra PISA. Den kommer fra kontrollerede forsøg.

En målt sammenhæng findes for de fleste af de øvrige. Elever, der bruger meget tid på skærm i fritiden, scorer lavere. Elever, der læser mindre for fornøjelse, scorer lavere. Elever med højt fravær scorer lavere. I alle tre tilfælde ved vi ikke, hvad der kom først. Et barn, der har svært ved at læse, læser også mindre frivilligt.

Rene påstande udgør en overraskende stor del af det, der bliver sagt. Ikke forkerte påstande, men påstande der ikke er ledsaget af et tal i denne omgang.

Og to af de mest fremførte forklaringer modsiges af OECD's egne tal.

Lærermanglen er den ene. Efter OECD's opgørelse er manglen blevet mindre siden 2022, mens resultaterne fortsatte ned. Det afviser ikke, at lærere gør en forskel. Det betyder, at manglen ikke kan bære forklaringen på faldet alene.

Uligheden er den anden, og den er mere overraskende. Forskellen mellem elever fra de stærkeste og de svageste hjem er stor og veldokumenteret. Men i Spanien er selve faldet størst blandt eleverne fra de stærkeste hjem. Ulighed forklarer forskellen mellem børn bedre, end den forklarer faldet over tid.

Corona hører til i tiden. OECD skriver selv, at der ikke er nogen simpel sammenhæng mellem nedlukningernes længde og udviklingen i læsning, og at faldet begyndte før 2020.

Lagene påvirker hinanden begge veje

Kortet kunne læses som en trappe, hvor noget falder nedad. Sådan virker det ikke. De stærkeste mønstre er sløjfer, der kører rundt mellem lagene.

Ingen af kasserne i sløjfen er årsagen. Sløjfen er. Og den kan brydes flere steder, hvilket er præcis derfor, striden om hvor man skal bryde den, ikke kan afgøres af tal alene.

Det er også grunden til, at to mennesker kan se på det samme og blive uenige uden at nogen af dem lyver.

Målestokken står uden for kortet

PISA er ikke et lag i barnets omverden. PISA er den linse, vi kigger igennem, og linsen har sine egne fejl.

Svend Kreiner og Karl Bang Christensen fra Københavns Universitet viste i 2014, at landenes placering skifter dramatisk, alt efter hvilke opgaver man regner med. Storbritannien lå nummer 8 på ét sæt opgaver og nummer 36 på et andet. Leslie og David Rutkowski har dokumenteret, at flere lande udelader flere elever af testen, end reglerne tillader.

Dertil kommer, at testen ikke betyder noget for den enkelte elev. OECD's eget tal for hastige læsere, altså elever der farer gennem teksten og svarer hurtigt forkert, er næsten fordoblet siden 2018. Det kan være et fald i evne. Det kan også være et fald i lyst til at gøre sig umage i en prøve uden konsekvens. Testen kan ikke skelne.

Det gør ikke tallene værdiløse. Faldet er for stort og for vedvarende til at være en måleartefakt. Men en usikker måling plus en forklaringsstrid, der ikke kan afgøres, giver tilsammen en debat, der kan køre i årevis.

Derfor slutter striden ikke

I 1973 beskrev Horst Rittel og Melvin Webber en type problem, de kaldte wicked, på dansk vilde problemer. Ikke fordi de er svære, men fordi de ikke opfører sig som opgaver, der kan løses. De opstillede ti træk. Fem af dem rammer skoledebatten.

Der findes ingen endelig formulering af problemet. Krisen har tre navne i samme uge: en faglighedskrise, en trivselskrise og en skærmkrise. Navnet er ikke en beskrivelse af problemet. Navnet er allerede halvdelen af løsningen.

Enhver forskel kan forklares på mange måder. Kortet er beviset. Fireogtredive forklaringer, og valget mellem dem afgøres i høj grad af, hvad man mente i forvejen.

Der findes ingen test af en løsning. Næste PISA er i 2028. En 15-årigs resultat er summen af ti års skolegang og ikke af sidste års politik. Den, der handler i dag, får aldrig et rent svar på, om det virkede.

Ethvert forsøg tæller. Man kan ikke prøve en skolereform på én årgang og fortryde. Reformen i 2014 ramte hele landet på én gang, og der findes ingen kontrolgruppe.

Planlæggeren har ikke ret til at tage fejl. Derfor lyder en minister sikker på noget, ingen forsker vil sige sig sikker på. Usikkerhed er svær at stå med, når man skal handle på et helt lands vegne.

De fem øvrige træk gælder også. De tilføjer bare ikke noget, en forælder kan bruge.

Den omvendte styrke

Læg de to ting oven på hinanden, og der dukker et mønster op.

Jo længere ude en forklaring sidder, jo flere led er der ned til barnet, jo tyndere er belægget som regel, og jo lettere er den at handle på politisk.

Den ene forklaring med rigtig kausal forskning bag sig sidder helt inde ved barnet, i selve undervisningen, og den kan ikke vedtages ved et forlig. De forklaringer, der kan vedtages i næste uge, er dem længst ude, hvor belægget er tyndest.

Det er ikke uærlighed. Det er, hvor håndtagene sidder.

Mønsteret er en iagttagelse på de fireogtredive, ikke en lov. Undervisningens form er selv modeksemplet: inderst, bedst belæg, og svær at lovgive om.

Barnet, der forsvinder i et gennemsnit

Der er et tal i årets måling, som næsten ingen har nævnt.

Andelen af danske elever på det højeste niveau i naturfag er 4,8 procent. Det er den gruppe, man i andre sammenhænge kalder højt begavede eller fagligt stærke. I OECD som helhed er den 7,2. Danmark har altså ikke bare flere, der klarer sig dårligt. Danmark har færre, der klarer sig fremragende, end de lande vi sammenligner os med.

De børn findes stadig, og nogle af dem er samtidig twice-exceptional og derfor svære at se i begge ender af skalaen. De er blevet sværere at få øje på i et tal, der falder, og de forsvinder helt i en debat, der handler om gennemsnit. Nogle af dem sidder i en klasse og keder sig, og understimulering ligner ikke et problem udefra. Det er beskrevet i Mit barn keder sig i skolen. Nogle af dem er i underpræstation uden at nogen opdager det, fordi middel ser ud som middel, og det er emnet for en artikel for sig. For nogle er problemet ikke barnet, men rammen omkring det.

Det gælder også den anden vej, hvor mistrivsel sjældent begynder med et fravær og som regel ender der. De 28 procent, der har pjækket en hel skoledag inden for fjorten dage, er ikke en holdning til skolen. Det er, for nogens vedkommende, begyndelsen på skolevægring, og den har sit eget navn og sine egne papirer.

Tre spørgsmål i stedet for en holdning

Du behøver ikke mene noget om PISA for at få noget ud af kortet.

Hvilket lag taler du fra? Når nogen forklarer faldet med én ting, så find den på kortet. Der er sjældent uenighed om, at faktoren findes. Uenigheden handler om, hvor meget den vejer.

Hvor mange led er der ned til mit barn? En sand årsag fire led væk forklarer meget lidt af, hvordan en bestemt onsdag gik i 7.b.

Hvad ville jeg se derhjemme, hvis forklaringen passede? Det er det eneste af de tre spørgsmål, du selv kan besvare. Og det er også det eneste, der kan bruges i morgen.

Bronfenbrenner skrev senere i sit liv, at hans egen model var blevet brugt forkert. Man var begyndt at studere omgivelser i stedet for udvikling. Det, der udvikler et menneske, er ifølge ham de nære, gentagne samspil, der bliver en smule mere krævende med tiden. Han kaldte dem proksimale processer. En samtale, der bliver færdig. En lærer, der vender tilbage. En bog, der bliver læst til ende.

Alt det udenom betyder noget. Det betyder bare kun noget, i det omfang det ændrer dem.

Det er både den mest beskedne og den mest brugbare konklusion, jeg kan give: de ydre lag er ikke dine. Det inderste er.

Kilder og videre læsning

• OECD (2026). PISA 2025 Results (Volume I). Danske tal og OECD-gennemsnit hentet fra OECD Education GPS, landeprofil for Danmark. Se landeprofilen
• Børne- og Undervisningsministeriet (8. september 2026). Offentliggørelsen af de danske resultater. Se meddelelsen
• VIVE (2026). Den danske PISA-rapport, herunder tal for fravær, skærmtid og trivsel. Se omtalen
• Bronfenbrenner, U. & Morris, P. (2006). The Bioecological Model of Human Development. I Handbook of Child Psychology. Se i ressourcebiblioteket
• Rittel, H. & Webber, M. (1973). Dilemmas in a General Theory of Planning. Policy Sciences 4(2), s. 155-169. Se i ressourcebiblioteket
• Kreiner, S. & Christensen, K.B. (2014). Analyses of Model Fit and Robustness. Psychometrika 79(2). Se i ressourcebiblioteket
• Allerup, P. & Henningsen, I. Kritik af PISA's metode, gengivet i Altinget. Læs artiklen

Artiklen beskriver formen på en debat og tager ikke stilling til, hvilken skolepolitik der er den rigtige. Placeringen af de enkelte forklaringer på kortet er en vurdering foretaget til denne artikel, ikke en måling. Tallene er kontrolleret mod OECD's egen landeprofil den 12. september 2026.